canada goose sale canada goose jas parajumpers sale www.troilus.es http://www.canadagoosestore.be/

Hjælp til selvhjælp

Her er råd om hvordan nettet kan bruges til sprogarbejde - både om søgemaskiner som Google og ressourcer med råd og vejledning.  Se også min alfabetiske liste over Faldgruberne for studerende og andre der skriver på dansk og engelsk.

Hvad hedder det?

Tjek dine formuleringer i hvilketsomhelst sprog ved hjælp af Google, Yahoo og  andre søgemaskiner. Skriv en sætning eller vending i anførselstegn, og se hvor mange hits det giver. Skriv fx ”he goes on university”. Det giver en håndfuld hit på Google, og det fortæller at det ikke er godt engelsk. Prøv med ”he goes to university” – og du får knap 100.000 hit. Forskellen giver en god ide om at den formulering er bedre, men det kan jo være andre danskere, slovakker eller svenskere der har skrevet på engelsk, så derfor bør du se hvorfra dine hit kommer. Se på landenavnet i adressen (url’en). Adresser fra USA kan ende på fx gov.net, edu.net. mm.

For at styre uden om (de fleste) udlændinge kan du evt. indsnævre søgningen til et bestemt land hvor sproget tales ved at skrive dets ’kendingsbogstaver’ uden for anførselstegnene. For fx England skriver du ’uk’, for Australien ’aus’. Det giver en betydelig større sikkerhed.

Du kan også uden for anførselstegnene skrive ’university’ – derved får du flere tekster der er skrevet af folk der er knyttet til universiteterne (ikke at det er nogen absolut garanti for kvaliteteten!). En anden mulighed er at bruge Google Scholar (find i øverste sorte linje), der søger i videnskabelige abstracts.

Hvad betyder det?

Der er en del ordbøger af høj kvalitet på nettet. Her er et udvalg af de gratis:

Engelsk

Den velkendte Advanced Learner’s Dictionary fra Oxford University Press, som direkte stiller sine ressourcer til rådighed (skriv ordet og tryk Enter): 

The Free Dictionary samler en række fagordbøger, fx om medicin, finans og jura: http://thefreedictionary.com/

Alle kender Wikipedia www.wikipedia.org (min erfaring er at kvaliteten er høj). Mindre kendt er nok deres Wiktionary der stræber mod blive en ordbog over alle ord, i alle sprog. Prøv den engelske version: http://en.wiktionary.org/wiki/Wiktionary:Main_Page

Forstår du ikke hvad de skriver på nettet, så prøv www.UrbanDictionary.com/ hvor brugerne selv skriver og ’rater’ slang og jargon. Masser af ord der er gået ind i dansk, kan slås op her. Læser du fx om ’indie musik’, kan du slå op og få forklaringen: ”Short for independent rock. In terms of music it would be independent of major labels/mainstream stuff.”

En herlig etymologisk ordbog  der er velskrevet og fagligt solid: http://www.etymonline.com/index.php. Slå op i den hvis du ikke ved hvad ordet etymologi kommer af. Et lille blåt ikon ved opslagsordet linker til en almindelig ordbog hvor betydningen gives. Fikst!

 

Nedenfor anfører jeg som regel ikke klikbare links. Find det ønskede med Google eller en anden browser.

Ordbogen.com (to gratis opslag pr. dag) har tovejsordbøger for engelsk, fransk og tysk, samt en dansk ordbog.

EU-terminologi: EU’s søgemaskine (eurodice) vedr. begreber inden for undervisning.

Gyldendal tilbyder i øjeblikket gratis adgang til deres betaversion af deres fortrinlige ressourcer.
I øvrigt har Aalborg kommunes borgere fjernadgang til hele molevitten via bibliotekerne. Statsbibliotekets lånere ligeså.

Hør udtalen

www.howjsay.com med masser at svære ord for fagfolk, plus alle de almindelige ord (britisk engelsk)

Merriam Webster: www.m-w.com er en god ordbog som også angiver (amerikansk) udtale.

The Free Dictionary viser Union Jack og the Star Spangled Banner øverst - der giver den britiske og amerikanske udtale, men pålidelighed og kvalitet er svingende (syntetisk tale): http://thefreedictionary.com/go

Grammatik og andet

www.askoxford.com med forklaringer og oplysninger om engelsk grammatik, stavning og ordforråd.

 

Dansk

www.sproget.dk/ er Dansk Sprognævns portal med en fin samling af sprogressourcer. Ved opslag på søgefunktionen henvises til en række relevante ordbøger, herunder:

Retskrivningsordbogen. De alfabetiske opslag giver ikke oplysning om betydning, men du kan få at vide om der er et eller to k’er i ’slovakker’; hvad 'synge' hedder i kort tillægsform, osv. (to k'er; ’sunget’ ).

Desuden er der adgang til Dansk Sprognævns retskrivningsregler, der dækker alt fra brug af komma til tillægsordenes bøjning. Forklaringerne kræver et vist kendskab til grammatik. Håndbog i Nudansk giver ofte en nemmere forklaring (ikke på nettet).

Den Danske Ordbog, der er et helt nyt og lettilgængeligt værk i seks bind (uddrag af opslagene).

Ordbog over det danske Sprog, der dækker til 1955; i 28 bind. Uhyre grundig, men ret vanskelig at udnytte fuldt ud.


Desuden kan jeg anbefale:

Ordbogen over faste vendinger - forklarer udtryk hvis mening ikke kan gættes ud fra deres 'pålydende', som fx 'den røde tråd', 'på krigsstien', osv. For alle skrivende og viderekomne med dansk som andetsprog. To gratis opslag om dagen.

Nye ord i dansk registrerer hvornår ordene først blev brugt i dansk og deres udtale; eksempler viser hvordan de bruges. Dækker perioden 1955-98.

Ud med sproget - DR's magasin om sprog er både underholdende og lærd. Den fine hjemmeside tilbyder eksempler på hvad der gør dansk svært at lære for fremmede, dialekter og gammelt dansk. Tidligere udsendelser kan også høres via http://www.dr.dk/P1/udmedsproget/

Afløsningsordbogen Her er stedet for den der vil skrive gode gamle danske ord. Finder du at ’begejstring’ er for tysk for dig, så rådes du til at skrive ’ildhu’. Er ’elementær’ lovligt latinsk, så skriv ’grundliggende’. Ordbogen fra1933 foreslår afløsninger for nogle af de fremmedord som forfatteren mente at "det danske Sprog, i gammel Tid som i vore Dage, med alt for stor Villighed har optaget". 

Skriv til "morten snabel-a ikontext punktum dk" for at få mit nyhedsbrev med sproglige kalorier, der hjælper dig til at skrive bedre – både engelsk og dansk.

ikonTEXT
  • v/Morten Berg
  • Provstejorden 22
  • 9000 Aalborg
  • Telefon 2990 5347
  • E-mail   text@ikontext.dk
Reklamebureau Ultimate Web