canada goose sale canada goose jas parajumpers sale www.troilus.es http://www.canadagoosestore.be/

 

Faldgruber for danskere     

Dette er en alfabetisk ordnet liste over problemer danskere ofte støder ind i, hvad enten det gælder  engelsk eller dansk. Brug den når du oversætter eller kontrollerer din tekst. 

Generelt er listen ikke opdelt efter sprog da mange fejl skyldes overførsel. Hovedvægten er lagt på kontrasterne mellem sprogene – beskrivelsen af  det sproglige problem er altså ikke udtømmende.
Stilen i eksemplerne er ret formel, dvs. anbefalingerne gælder primært for skriftsprogets mere konservative domæner, som fx det akademiske. 

I november 2012 udsendte Dansk Sprognævn den 4. udgave af Retskrivningsordbogen (RO), med en del store og små ændringer i staveformer. Indtil de er indført her, kan der forekomme uoverensstemmelser med de nugældede regler. Se evt. Retskrivningsordbogen på www.sproget.dk.


Søg med Ctrl+f (ruden dukker op øverst på skærmen).

Se nederst for en liste over grammatiske betegnelser på latin og dansk.

På sproget.dk kan man lære det med DR's Thomas Skov: http://sproget.dk/leg-og-ler/grammatik-for-dummies/grammatik-for-dummies

Se også Ofte stillede spørgsmål samme sted.

Mere af det her? Skriv til "morten snabel-a ikontext punktum dk" for at få mit nyhedsbrev med sproglige kalorier, der hjælper dig til at skrive bedre – både engelsk og dansk.

Måske kan den gratis Advanced Learner’s Dictionary fra Oxford University Press hjælpe (skriv i boksen og tryk Enter)

adjektiv som kerneled - den blinde, de gamle
på dansk kan et adjektiv (tillægsord) udgøre kerneleddet i navneordsforbindelser som fx. 'Den gamle humpede over gaden.' I engelsk kan adjektiver normalt ikke stå som kerne, dvs. uden et substantiv (navneord). Derfor må ’den gamle’ og ’den syge’  oversættes med et substantiv som kerneled: the old man/woman og the patient.
Når engelsk faktisk har et adjektiv som kerneled, skifter betydningen – udsagnet får såkaldt generisk betydning og gælder dermed ’alle’: The sick would be in trouble if there was no public health care in this country. The blind rely on their other senses to "see". I dansk vil man normalt bruge flertal i sådanne tilfælde:' De syge ... og 'De blinde ...'.

adjektiv eller adverbium, for engelsk, se -ly eller ej. For dansk, se t-problemer

adjektiv i komparativ - longer, older, better osv.
i dansk bruger vi ofte tillægsord af anden grad på en lidt speciel måde, som ikke indebærer en sammenligning mellem to ting. Det kaldes falsk komparativ: 'En længere periode, en bedre middag', osv. betyder blot 'lang, god', osv.Hvis en dansker skriver fx: I worked abroad for five years and in community health care for a longer period, vil 'a longer period' nok blive opfattet som 'længere end fem år'.

adverbialled, lange
se også -ly eller ej
adverbialet (biordsled) er et led i sætningen der angiver omstændigheder, fx tid, sted, måde, grad, betingelse og hensigt. On Sundays we often take a walk. We sometimes meet my aunts, who always kiss heartily. You can see the bird if you use my binoculars.
Adverbialet kan altså bestå af et enkelt eller flere ord såvel som ledsætninger. Leddet kendes også ved at det næsten altid kan udelades.  

Som eksemplerne ovenfor viser, er adverbialets placering i de fleste tilfælde uproblematisk. Men ved lange adverbialled (se nedenfor) adskiller engelsk og dansk sig fra hinanden. Mens dansk accepterer en placering der skiller grundled og udsagnsled, forekommer det sjældnere i engelsk. I disse oversættelser er adverbialet flyttet uden for grundled og udsagnsled:
Hvis feberen efter 24 timer ikke er faldet, bør De ringe efter læge - If the fever has not fallen after 24 hours, you should contact ... 
…hvor vi blandt andet vil evaluere  …where, among other things, we will evaluate

Det samme gælder hvor adverbialet skiller hjælpe- og hovedudsagnsord eller udsagnled fra omsagnsled:
Han blev i 1990 frikendt  for mord - In 1990 he was acquitted of a murder charge.                                                           Mange firmaer har gennem de sidste årtier udført omfattende omstruktureringer -  During the last decades, many companies have carried out comprehensive restructuring.
En kort gennemløbstid er afgørende i for eksempel fødevareindustrien - Short lead times are essential in the food industry, for instance.

OBS! Dette er et felt hvor intuition er upålidelig. Har man ikke engelsk som modersmål, bør man bemærke sig at man ikke altid kan høre at det er forkert.
Den sikre løsning er at sætte de lange adverbialled først eller sidst i sætningen, del evt. op i flere sætninger. 

Når flere adverbialer følger hinanden, er rækkefølgen oftest: måde, sted, tid (MST): If we could meet discreetly (måde) at the pub (sted) just around noon (tid).

Langt adverbial er en lidt vag betegnelse for adverbialled der består af flere ord, men bemærk at faste vendinger som of course, on the other hand og lignende normalt ikke regnes som lange. Er der trængsel, kan de placeres hvor der nu er plads til dem. 

'akademiske' ord
adjunkt - Assistant Professor (engelsk har stort begyndelsesbogstav for titler mens dansk har lille)
cv - se forkortelser
lektor - Reader, Associate Professor
metodologi/methodology - betegner en teori om eller systematisering af metoder. Endelsen -ologi bør kun
  bruges om 'meta'-forhold; betegn derfor studiet/undersøgelsens fremgangsmåde som metode/method
postdoc (således på dansk) - formel engelsk form er Postdoctoral Fellow, men forskellige uformelle former ses
professor - kan tilføjes 'Full' for at markere forskellen.  Titler med 'Chair' ses også
rektor - Vice Chancellor; Chancellor betegner oftest en kransekagefigur
thesis og dissertation - er der forskel? De synes at bruges i flæng som betegnelser for større afsluttende 
  akademiske afhandlinger, både her og 'across the dam', men Advanced Learner's siger at thesis bygger
  på egen forskning.
Bemærk at man i engelsk angiver akademiske titler efter jobtitel og navn: Professor So and so, BSc, PhD, DSc, AcSS.

Vedr. titler, se stort eller lille begyndelsesbogstav
  
anførselstegn, se tegnsætning

apostrof, se tegnsætning

apposition (navnetillæg)
Skal der komma mellem titel og navn? Tegnet sættes når en af oplysningerne er ekstra eller parentetisk information. Sammenlign de to titler og navne: The CEO, Andrew Duncan, asked me… og Manager David Orson asked me…I det første tilfælde sættes komma fordi navnet er ekstra information (der kun findes én chief executive officer), mens tegnet udelades i det andet tilfælde fordi navnet er identificerende information (der er flere managers).
De samme regler gælder for dansk - og nej, ikke en gang (alle) magistre kan finde ud af det: Oplæg af mesterkokken, Søren Gericke, om at indføre socialt ansvar i et køkken. (fra invitation til DM's nytårskur 2015 - ingen kommaer, tak).

artikler (kendeord)
engelsk og dansk brug stemmer generelt overens, med nogle vigtige undtagelser, fx:
I engelsk bruges ubestemt artikel foran betegnelser for stilling, nationalitet, religion og andre  gruppebetegnelser: He's a doctor. My fiancée is a Swede - and a Muslim. Bemærk de store bogstaver.

Men artiklen udelades når det fremgår at der kun kan være et medlem af den nævnte kategori: Dr Hansen is acting chairman; Bush was president from 2000 to 2008; She acts as secretary to the board.

I akademisk sprog behandles ofte generelle fænomener. I engelsk bruger man i disse tilfælde 'nulform', dvs. uden artikel , mens der i dansk som regel bruges bestemt form. Sammenlign og bemærk de bestemte former i dansk: The Light travels faster than the sound; Lyset bevæger sig hurtigere end lyden. The Human rights are violated; Menneskerettighederne krænkes.

Mens engelsk refererer til en samlet gruppe med ubestemt flertal, bruger dansk oftest bestemt flertal: voters, schools, historians - vælgerne, skolerne, historikerne: Voters turned out in great numbers; Schools may differ greatly from each other, Healthy controls were significantly older than...

Ligeledes tager en række 'upræcise' betegnelser ubestemt flertal i engelsk; ved oversættelse til dansk bruges ofte bestemt flertal: things, matters, affairs, circumstances osv - tingene, forholdene, omstændighederne eller evt. det: Matters took a disturbing turn; Tingene/Det udviklede sig i en foruroligende retning.

Men bemærk at bestemt artikel er nærmest obligatorisk i forbindelse med præpositionen of. Sammenlign fx Ø Solar energy application is rapidly growing med The application of solar energy is... samt  Ø Investigation results demonstrated that .... med The results of the investigation demonstrated that....

Se også distributiv flertal.

bindestreg, se tegnsætning

biord/biordsled, se adverbialled og -ly eller ej

centraladverbial, placering (dansk)
Central- eller sætningsadverbier er ord som ikke, måske, gerne, altså, kort sagt, jo. De fortæller om sandhedsværdi eller den talendes holdning.
Placeringen afhænger af sætningstype. I hovedsætninger står centraladverbiet uden for grundled og (første del af) udsagnsleddet  (de to led er understreget): Vi kommer ikke på søndag. Du må gerne komme på søndag. Det er kort sagt noget vrøvl.
I ledsætninger står centraladverbiet mellem grundled og udsagnsled:
De sagde, at vi ikke skal komme på søndag. Jeg mener, at det kort sagt er noget vrøvl.

de/dem, han/ham osv. 
Vil man undgå sproglig tugt, er hovedreglen at man i skriftsproget bruger nominativ (jeg, han, hun, de…) når pronomenet optræder som sætningens subjekt, fx ’De der taler disse varianter…’, mens der bruges akkusativformer (mig, ham, dem) ved alle andre led, fx ’Præsten talte til hende og mig.’ I talesproget er der længe mellem de(m) der siger 'De der mødte tidligt op, fik...' 

Se også sin eller hans

data - ental eller flertal?
Formelt set er data flertalsformen af datum i engelsk (ligesom i dansk og latin), men entalsformer af verbet siges at være i fremmarch, som i The data is/was/has..., men søgning på Google Scholar giver ikke noget entydigt billede. Det  anbefales at følge normen inden for ens disciplin, men det er aldrig forkert at bruge flertalsformer af verbet, fx Data were collected... 
I aviserne behandles data vist oftest som et entalsord.

datid (engelsk), se førnutid

differ, vary
To verber der volder problemer.
Når forholdet mellem elementerne anskues som en forskel: brug differ, different, difference. A differs from B. The results are different for this exam. The difference between you and me is ...
Når forholdet anskues som en forandring: brug vary, variation. The test results vary over time. This species has shown great variation over time. Variation should be expected.
Se også different/various.

different, various
De to adjektiver kan drille, fordi betydningsforskellen ofte er lille.
Various er mere formelt og bruges fx således i akademisk sprog: I have followed various courses in spectrometry. Following her graduation she was employed as a psychiatric nurse and worked in  various specialities within psychiatry, such as forensic psychiatry, ... Som kontrast et eksempel hvor different er 'le mot juste': 'De etiske dilemmaer er af en anden karakter: The ethical dilemmas are of a different nature. Bemærk at de kan kombineres i teknisk sprog; making or producing goods, equipment, etc. from various different materials. Various betyder her 'et antal'.
Et alternativ er 'disparate', når man netop ønsker at understrege forskelligheden: The Compass group is a political framework taking in disparate groups on the left.
Se også differ, vary

distributivt flertal
engelsk anvender ofte en mere ’logisk’ pluralisform hvor dansk foretrækker singularis: Associations are governed by committees; 'En forening/Foreninger ledes af en bestyrelse.' They lost their lives; 'De mistede livet.' They bowed their heads and left the battlefield; 'De bøjede hovedet og forlod valpladsen.' Bemærk også at hvor engelsk har ejestedord, har de danske eksempler bestemt form (livet, hovedet); se possessivt pronomen.
Nyd også dette eksempel: The Beatles' hairstyle is a mop effect that covers the forehead, some of the ears and most of the back of the neck. Tilsvarende efter sammensatte talord: 'tre en halv måned' - Three and a half months.
Se også kollektiver.

ental eller flertal, se kongruens og bindestreg (under tegnsætning, både dansk og engelsk)

et eller to ord (fagfolk kalder det særskrivning: 'barmedarbejde'r eller 'bar medarbejder'?)
Den hyppigste retskrivningsfejl i dansk er nok at skrive i to ord hvor der kun skulle være et ord. Tag fx de sammensatte navneord, der under påvirkning af engelsk ofte deles (fx "Kalve lever i skiver" og "Bamse boller med fuldkorn" (tak til sproget.dk).
Et mindre problem er blevet løst ved at gøre det valgfrit om man bruge et eller to ord for visse forbindelser af adverbium + præposition (fx oven på, uden for, osv), se pkt. 2.
1) I dansk skrives sammensatte navneord som ét ord: afstemningsresultat, fakturadato, køleanlæg, billigbog.
Man kan høre det: Sammensatte ord har stærkere tryk på ordets førstedel (sammenlign: ’Han købte en billigbog’ med ’Det var en billig bog’ og ’et tyndtbefolket område’ med ’Dalen er tyndt befolket’). Der skrives altså i ét ord når der er stærkest tryk på det første del af ordet (flere eksempler: havestol, vinterforråd, papirtiger). Når der er lige stærkt tryk på begge elementer, skrives i to ord. I dansk optræder deling i to ord kun med et tillægsord foran navneord; derfor er ’billig bog’ muligt, men ikke ’børne bog’ eller ’ord bøger’. ’Fadøl' og ’fad øl’ er begge korrekte fordi ’fad’ og 'fad' er to ord - et navneord og et tillægsord. Og når der på en emballage står ”Bag din yndlings dessert med …”, menes vist noget andet end der står (nemlig yndlingsdessert). Læs mere under fuge-s.
På engelsk er ’compound words’  som regel i to ord, evt. med bindestreg: garden furniture, exchange agreement, punch-drunk.
 
2) Vedr. 'ovenpå, udenfor' o.l. (valgfri regel): adverbium og præposition i kombination kan skrives som to ord hvis præpositionen har en styrelse, uanset om den står bagved eller foran: 'De boede inden for voldene.' 'Her er døren de gik ud ad.' Der skrives med ét ord hvis der ingen styrelse er: 'Han blev siddende indenfor.' 'Døren går udad.' (Som nævnt er  der er indført valgfrihed mellem et og to ord når der er en styrelse. Det er altså altid korrekt at skrive i et ord).
Begge former accepteres for følgende ord, der traditionelt skulle skrives i to ord: 'af sted/afsted', 'alle sammen/allesammen', 'alle tiders/alletiders', 'alle vegne/allevegne', 'ingenting/ingen ting', 'selvom/selv om', 'nogensinde/nogen sinde', 'simpelthen/simpelt hen', 'sommetider/somme tider', 'stadigvæk/stadig væk', 'tilfælles/til fælles', 'tillykke/til lykke'.
Forbindelser der hyppigt, men fejlagtigt, skrives i et ord: 'i alt, i dag, når som helst, på ny, til sidst, hvem/hvad som helst'.
Bemærk at et/to ord kan indebære en betydningsforskel: 'Gør du ligeså!' (på samme måde) og 'A er lige så godt som B' (af samme kvalitet).
Se også talord.

false friends/falske venner
er engelske ord og vendinger der virker fortrolige, men kan snyde oversætteren fordi de betyder noget andet end man tror. Det danske eksempel viser hvor en forfatter skal være på vagt (bemærk at der generelt ikke gives forslag til korrekte formuleringer - brug en dansk-engelsk ordbog).

Et eksempel:
Det er en meget aktuel sag It is a very actual case. 
Forstås således: du vil sige at sagen er på dagsordnen, relevant, oppe i tiden, men actual case er en false friend. Slå ordet op. Se evt. om ordbøger i Hjælp til selvhjælp.

ambulant (behandling) ambulant, eller ambulatory (betyder 'oppegående, i bevægelse')
annoncere (fx i avis) announce
anvendelse (af noget) appliance
billig (pris) cheap
branche branch
drop (medicin) drop (det hedder (intravenous) drip feed))
dårlig (kvalitet) bad
eventuelt eventually (betyder 'til sidst')
engagement engagement
fiktiv fictive (kun som litterært fagudtryk)
forord foreword (kun om forfatterens eget forord. Bemærk 'preface' udtales præfis)
genial (ide) genial betyder mild, venlig  
isolere isolate (kun om afsondring: an isolated village)
ingeniør engineer (engelsk betydning bredere: også maskinarbejder, maskinpasser)
konsekvent consequent (betyder ofte 'følgende')
klassisk om -ic og -ical, se under stavning
kritik critic 
ligegyldig indifferent
materiale fabric (sb)
mellem - between - ja, når det omgivende er klart defineret (Look in the room between the hall and the kitchen, men   
  among foretrækkes når omgivelserne anskues mere diffust (Look among the things on the table).  
mobbe mob (During the tour, [the Sudoku guru] was mobbed by fans). Betyder her 'belejret'.
mulighed, give m. for possibility (kun om sandsynlighed)
overbærende overbearing (betyder 'overlegen; hoven')
overhøre (ignorere) overhear (betyder 'lytte med')
overtage (virksomhed) overtake
pervers perverse (sjældent i seksuel betydning)
problematik (som substantiv) problematic (bruges kun som adjektiv; a problematic case)
producent (den som fremstiller) producer
registrere (i database) register
relevans (det kan både hedde irrelevance og irrelevancy, men kun relevance)
resume resumé
rutine i/med routine in
sammenhæng (i en s.) coherence
stald stable (kun til heste; barn bruges både om stald og lade)
straks, nu presently, shortly (betyder 'om lidt')
sympatisk (et s. indtryk) sympathetic
tidligere former, fx 'det tidligere Amtshospital' (brug the then .. fordi det stadig eksisterer, kun navn eller titel er ændret)
tyk (overvægtig) thick (betyder ofte 'dum')
uddannelse education (bruges generelt om grundlæggende skoleuddannelse, sjældnere om erhvervskvalificerende uddannelse). Svarer også til dannelse
udenlandsk outlandish (betyder mærkværdig, besynderlig)
overtage (virksomhed) overtake
udlede derive (ikke om tankeproces)
udtrykke (noget), give udtryk for express (brug said) 
undskylde (for noget) excuse (von Trier om Anti-Christ: I don't have to excuse myself)
økonomisk (fagterm, politik) economical (betyder 'sparsommelig')

Og så den her - hørt i Sallings delikatesseafdeling: "Would you like them without white lies?"

Nogle 'true friends':
cpr-nummer - civil registration number; evt CPR no. eller social security number
Region Nordjylland hedder North Denmark Region (amtet hed North Jutland County); regionsrådet kan man jo kalde the regional council
Region Midtjylland: Central Denmark Region
Region Syddanmark: Region of Southern Denmark
Region Sjælland:  Region Zealand
Region Hovedstaden: Capital Region of Denmark.
I løbende tekst skrives: the North Denmark Region osv., mens artikel udelades i overskrifter og andre kortformer som fx tabeltekster.

Andre officielle engelske navne:
Aalborg University
Aarhus University (ikke U of A)
Nordic Nurses' Association  (ikke Northern)
Roskilde University
University of Copenhagen (Københavns Universitet)
University of Southern Denmark
National Committee on Health Research Ethics (Den nationale videnskabsetiske kommission)
North Denmark Region Committee on Health Research Ethics (Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland)


flertal, se navneord

forholdsord, engelske (præpositioner)

et vanskeligt område, dels fordi sprogfornemmelsen typisk ikke rækker hele vejen, dels fordi man ikke kan støtte sig til en logik. Brug en god ordbog, fx Advanced Learner's (se Hjælp til selvhjælp her på hjemmesiden).
Her er et par tommelfingerregler. Bemærk at det følgende kun vedrører forholdsordenes betydning i forbindelse med fysiske steder (se nederst om tid):
in: angiver et område eller omgivende rum og dets karakteristika.
on: på flade, eller langs linje.
at: et punkt eller sted, uden tanke på dets egenskaber.
We had a good time in Paris.
The pigeons in the square were a nuisance.
Friction losses in the ball bearings (kugleleje) were analysed.
My idea of bliss is a month in the Bahamas.

The food was left on the table.
He lives on the second floor.
Each process on the production line has two Kanban 'post-boxes'.

The plane stopped at Paris for refuelling.
The position is based at the company headquarters in Philadelphia.
I actually think we will get an agreement at Copenhagen (
Al Gore om klimatopmødet).

Sammenlign:
Raw materials and finished products were stored at the factory (ved fabrikken, inde eller ude er irrelevant).
                                                                           ...in the factory (inde i bygningen).

Videre bemærkes:
- in og out bruges i forbindelser der virker fremmede for dansktalende: The boy fell out of the tree; He watched Niamh wading out of the water. Som enhver ved hedder det to fall in love - og derfor også The young ones quickly fell out of love again.
- 'ud i/ind i' betegner bevægelser; brug derfor into: getting back into the flow of life; going out into the cold air to smoke

Om tid: during/in - begge bruges om noget der sker inden for en periode, men during angiver at det sker i hele perioden, sammenlign fx: The continuous application of isoflurane or xenon before, during and after ischemia reduced the extent and severity of myocardial injury.
med:
(…) in 2007, there will be an estimated 218 890 new cases diagnosed in the USA. It is the second most common (...) with an estimated 27 050 deaths expected in 2007 [1].

forkortelser
Generelt bør brug af forkortelser overvejes nøje - er pladsbesparelsen væsentlig nok til berettige læserens mulige usikkerhed? Alle undtagen de mest gængse forkortelser bør introduceres ved at anføre den fulde form efterfulgt af forkortelsen,som anvendes derefter: The report describes the development of the Scandinavian Airlines System (SAS) since its establishment in ….In its first decade, SAS grew ... (SAS er kun gængs i DK og omegn)

engelsk
AD – Anno Domini, 'efter Kristus’ (I vor politisk korrekte tid ses også CE for Common Era)
approximately – forkortes ikke, brug evt. about
BC – Before Christ, 'før vor tidsregning’. BCE betyder det samme (Before Common Era)
cf. - conferre, 'compare', ofte som henvisning til anden side eller figur (cf. p. 7)
CV - se danske forkortelser
e.g. – exempli gratia, 'for eksempel', undgå forveksling med i.e.
et al. – et alia/alii, 'og andre’; anvendes i teksten efter første forfatters navn når der er mere end to. Bemærk kun et punktum. I ltteraturlisten  anføres alle navne.
ibid. -  ibidem, 'samme sted'; anvendes hvis henvisning er til samme side som foregående reference.
i.e. -  id est, 'dvs.'; før en forklaring eller uddybníng. Undgå forveksling med e.g. Erstattes ofte med 'that is'
op.cit. – opere citato, 'i nævnte værk’, kan anvendes hvis samme værk refereres flere gange i samme kapitel el. lign, ofte efter forfatters navn, fx Smith 2006, op.cit.
viz. - videlicet, 'således, nemlig'; før en specificering eller beskrivelse af det angivne, undgå forveksling med 'e.g.'

dansk
generelt er der nu valgfrihed mellem store og små bogstaver når fællesnavne (modsat egennavne) forkortes: SMS/sms, IT/it, CD/cd, PDF/pdf osv. (egennavnes stavemåde falder uden for Sprognævnets regler, 'TV2' og 'IT Factory' er altså OK). Forkortelser der kan læses som ord, skrives ofte med småt: hiv, aids, epo.

bl.a.
ca. – undgå at kombinere med et interval, som fx 'Forbruget er på ca. 20-25 enheder.'
c.v. - skrives CV på BrEng og kaldes résumé på AmEng
ekskl. - uofficiel stavemåde 'excl.'
f.eks. eller fx – sidste uden punktum
inkl. - uofficiel stavemåde 'incl.'
o.l. eller o.lign.
osv. – kun med slutpunktum 

fremtid
danskere begår ofte den fejl at udelade ’will’ eller anden markering af fremtid - fordi vi i dansk typisk konstruerer fremtid med nutidsformen. En korrekt oversættelse af 'De sender pakken straks' er altså They will send the parcel immediately.

Men engelsk fremtidsform er ikke en helt enkel sag. Her er en oversigt:
1) He will leave in a moment. Kombineret med en tidsangivelse er denne form den almindeligste
2) It is going to rain (der er skyer) eller I am going to quit my job (jeg er utilfreds). En form af be + going to om fremtidigt resultat af foreliggende årsag eller hensigt. Dagligt talesprog.
3) He arrives at 10:30. Brug af præsens (som i dansk) i kombination med tidsadverbium bruges kun når noget sker efter aftale eller plan.
4) I’m leaving tomorrow. Præsens progressiv (form (be + ing-form) om nær fremtid.
5) He will be leaving tomorrow. Kombinationen af will med progressiv form markerer en ret sikker forudsigelse.
6) We are about to go. Be + about to; som 2), men umiddelbart forestående.
7) The president is to leave for London tomorrow. Be +  to + infinitivform anvendes i officielt/formelt sprog om  foreliggende aftale, hensigt eller ved ordre.

fuge-s (dansk)
’tidnød’ eller ’tidsnød’ ? I tvivlstilfælde kan man sammenligne med beslægtede sammensætninger: det hedder bistandssøgende i lighed med bistandshjælp. En regel, der ikke er undtagelsesfri, hedder at der skal være ’s’ i ordsammensætninger dannet med førsteled der selv er sammensatte; fx  vægtstangsprincip, lyntogsdrift.
Både ’tidnød’ og ’tidsnød’ er korrekt.
Betegnelsen binde-s bruges også.

førnutid
i dansk bruges oftest førnutid om begivenheder i fortiden, når vi indtænker dens konsekvenser for nutiden, men her foretrækkes ofte datid (især AE) i engelsk, sml. fx:
'Har du børstet dine tænder?' (så vi kan læse godnathistorie)  Did you brush your teeth?
'Vi har modtaget en fax' (vil du se den?)  We received a fax…
'Har du sovet godt?' (og er klar til dagens dont)  Did you sleep well?

Men når der fokuseres mere direkte på resultat eller konsekvens, er der ingen forskel i sprogene:
'Vi har kørt hele dagen' (vi er trætte)  We have been driving all day.

Hvor dansk avissprog bruger nutid i ’referatverber’, fx ”…udtaler ministeren”   og  ”… slutter Per Hansen”, har engelsk oftest datid: the minister said og Mr Hansen told journalists.
Se også verber.

førdatid
i dansk og engelsk bruges datid om begivenheder i fortiden. Men i omtale af det der ligger før det datidige, kan der være forskel i brug af tid, idet engelsk har obligatorisk brug af førdatid (pluskvamperfektum). Sammenlign 'Vi begrænsede studiepopulationen til patienter, der gik (evt. havde gået) til praktiserende læge' med engelsk: We restricted the study population to patients who had attended general practice.

genitiv eller of-konstruktion
of-genitiv: ved ting og abstrakter (the sale of the house, the delights of marriage), men ses også hyppigt ved personbetegnelser, når det første led har overført betydning (the talents of the man; in the footsteps of his father).
Bemærk at reglerne ofte brydes af stilistiske grunde.
’s-genitiv:  ved personer og højere dyr, institutioner og geografiske navne (hvor man kan konstruere en sætning med have: John's car = John has a car. Desuden om tids- og afstandsangivelser: An hour’s drive. A mile’s walk.
Bemærk at dansk genitiv (og forholdsordsforbindelser) ofte svarer til engelsk præmodifikation, se dette

Se også tegnsætning, apostrof

grammatiske betegnelser, se nederst

has eller have, se kongruens

hjælpeverber ('er kørt' eller 'har kørt'?)
i engelsk bruges generelt kun former af have som hjælpeverbum til konstruktion af førnutid og førdatid, fx He has moved to London, mens dansk har både 'være' og 'have'. Ved oversættelse fra engelsk må valget derfor overvejes. De fleste danske verber danner perfektum med 'have': Vi har arbejdet i haven - kun når verbet beskriver en forandring eller bevægelse bruges 'være': Han er taget af sted.
Med nogle bevægelsesverber kan begge hjælpeverber bruges – 'være' når der tænkes på resultatet: Hun er flyttet. Dette kaldes perfektiv (fuldendt) betydning. Når man derimod tænker på aktiviteten, bruges 'have': Hun har rejst hele dagen. Dette betegnes som imperfektiv (uafsluttet).
Alternativ forklaring:
Der bruges 'have', undtaget ved verber, der betegner bevægelse, begyndelse, ophør eller forandring. Ved de bevægelsesverber der optræder med både 'være' og 'have', fokuseres der med 'have' på selve aktiviteten, mens 'være' fokuserer på en ændring af position eller tilstand (for subjektet): Vi har gået længe, men: De er gået for to minutter siden. Politiet har standset bilen, men: Politiet er stoppet med kontrollerne (Pol. Nudansk).
Have: ved fokus på aktivitet.
Være: ved fokus på resultat.

ing-form - en ubøjet (infinit) form af udsagnsordet der anvendes i flere sammenhænge:
Når et verbum følger efter et forholdsord, tilføjes verbet -ing: I look forward to hearing (verbum) from you. Sammenlign med I look forward to your response (substantiv).
I kombination  med be beskriver formen igangværende aktivitet, fx He is smoking a cigar. Se progressivt aspekt

is eller are, se kongruens

-ic eller -ical, se stavning

-is- eller -iz-, se stavning

-ice eller -ise, se stavning

kollektiver

er navneord der betegner grupper af mennesker som fx government, team, company, firm, board, staff. I engelsk kan de styre både entals- og flertalsformer af verbet, afhængigt af om der tænkes på enheden eller enkeltindividerne:
The board were discussing the question (her tænkes på individerne).
The board decides on the question (her tænkes på kollektivet).
I omtale af firmaer ses ofte: We are a small company…., Der ses også en blanding af formerne: He criticised the government for its response. I think they have been very slow to address this problem.
På avisernes sportssider behandles engelske landshold som et kollektiv og følges af flertalsformer: England go back to ...; England were at risk of...
Bemærk at police altid er flertal: The police were there. They are looking for you.

kolon, se tegnsætning

komma, se tegnsætning

konjunktiv (ønskemåde, optativ, subjunctive)
udtrykker noget der ikke er realiseret, fx noget ønskværdigt eller påkrævet. På dansk findes denne måde kun i formuleringer som ’Han længe leve’, ’Gid du blot ville…’ osv.
Særligt i amerikansk engelsk  er konjunktiv ret udbredt, ikke blot i formelt skriftsprog, således: If I be killed, my wish is that…;Prosecutors recommended that she be indicted after a speech she made to a leftwing rally in July; His housemates discerned in him almost a desperation that he not lose her. (lose har konjunktivform), men også som i sangen: If I were a rich man…;

To be i konjunktiv nutid bøjes: (I be , you be, he be... they be). I datid: (I were, you were, he were... they were) 

Oftest benyttes modalverbum (should, would) til at udtrykke det samme: It is important that everyone be given a fair chance = ... should have a fair chance.

kongruens
betyder overensstemmelse mellem sætningens udsagnsled og grundled. På dansk er det nemt, fordi verbet har samme form uanset grundleddets person og tal. På engelsk er det anderledes: I am, you are, he is osv. En hyppig fejl er at udelade -s efter verber i nutid, 3. person ental: He/she/it needs a new car. Som regel skyldes fejlen manglende omhu når grundleddet og udsagnsleddet står langt fra hinanden, men det ses også at udtalen spiller ind hvor udsagnsordets stamme ender på hvislelyd: :-( He wish me good luck
Når grundleddet (understreget) består af flere elementer forbundet med and, skal udsagnsordet have flertalsform: The neutrality and factual accuracy of this article are disputed. Bemærk at det ingen rolle spiller at article er i ental, fordi ordet ikke udgør kernen i grundleddet.
Se mere her: data, distributivt flertal, kollektiver, talord

lie eller lay, se forklaring under ligge eller lægge
på engelsk findes tre verber med delvis overlappende former:
to lie (at ligge) bøjes lie, lying, lay, lain: The menfolk lie with the women; They were lying in bed,  The checkbook lay on the table; He has lain there all day.*
to lay 
(at lægge, dække bord): bøjes lay, laying, laid, laidOur hen lays one egg a day; It was laying its daily egg; She laid 
the book on the table; Peter has laid the table beautifully.
  
Det bliver ikke nemmere af at et tredje verbum blander sig:
to lie (at lyve) bøjes lie, lying, lied, lied
Se ligge/lægge for en grammatisk forklaring som også dækker for engelsk.

* Ja, det er rigtigt at Bob Dylan uden blusel synger til sin flamme: Lay lady lay, lay across my big brass bed. Rigtigt engelsk er ikke altid det samme som korrekt engelsk.

ligge eller lægge, se også lie eller lay
de to verber er så tæt forbundne i betydning og bøjning at der er betydelig usikkerhed om betydning og den korrekte bøjning.
’at ligge’ bøjes ligge, lå, har ligget (oversat: lie, lay, lain): jeg ligger i sengen, den lå på bordet, vi har ligget på landet – bemærk at ligge ikke tager genstandsled, men ofte følges af et forholdsled.
’At lægge’ bøjes lægge, lagde, har/er lagt (oversat: lay, laid, laid): jeg lægger mig på sengen, firmaet lægger stilen om, hun lagde dug på bordet, vinden har lagt sig - det tager altid genstandsled ´(mig, stilen, dug).
Modsat betegner ’at ligge’ en tilstand uden forandring (Ligger du der igen?, Pengene ligger i vinduet). En god huskeregel siger: at ligge og sidde er stilstand -  at lægge og sætte er ændring.

like eller as
kan skabe usikkerhed og give fejl som i If you love sugar as the rest of us, we know the reason.
Brug like før navneord og stedordsforbindelser:  If you love sugar like the rest of us... (like er her et forholdsord). Brug as før sætninger: ...as the rest of us do... eller før forholdsordsforbindelser (så er as et bindeord): As in the fifties, we are seeing a rise in....

To bemærkninger om formalitet:
I uformelt sprog ses ofte like i stedet for as: He'll never learn to play like I do.
I akademisk sprog bruges such as ofte som alternativ til like, især før en liste:The information gathered during pregnancy included factors such as general health status, lifestyle, etc.

little, few
Artiklen i A little help from my friends er vigtig. Sammenlign med My friends offered little help - det første er positivt (nogen/lidt hjælp), mens det andet er negativt (meget lidt/ingen hjælp).
Tilsvarende med A little blood was apparent (lidt, men dog noget)  –  uden artikel: Little blood was apparent (en ubetydelig mængde).
I eksemplerne ovenfor handler det om utællelige begreber. Med tællige ting og begreber bruges few: A few studies (nogle) have examined... Few studies (for få) have examined...
Se much, many

-ly eller ej
de fleste biord (adverbier) dannes af tillægsord (adjektiver) med tilføjelse af -ly: beautiful – beautifully, extreme – extremely. Brug tillægsord (uden -ly) til at beskrive navneord: A beautiful girl og brug biord (med -ly) til at beskrive a) udsagnsord: A beautifully dressed girl;  b) tillægsord: An extremely beautiful girl; og c) andre biord: An extremely expensively dressed girl.

Her nogle danske eksempler på biord der lægger sig til tillægsord der lægger sig til navneord: 'et præcist afbalanceret hjul'; 'et svært handicappet menneske'; 'hårfint nuancerede udtryk'. Oversættes: an exactly balanced wheel; a severely handicapped person; delicately nuanced expressions. Bemærk at adverbierne har -ly.
Bemærk også de ægte biord uden -ly: a well thought out plan; an often repeated phrase.

Det hjælper at tænke på  Bob Dylans 'adverbial songs' når man skal huske hvad biord er: Absolutely Sweet Marie, Positively 4th Street, Obviously Five Believers.

much, many
Det hedder Much work has been done in this field, men Many articles have been published on this topic. Brug much om utællelige begreber, many om tællelige.
Se little, few

måleenheder
Storbritannien er - i hvert fald delvist - 'gone metric’  hvorved arealer og volumen angives i metriske enheder: 200 square metres, a 1.5 litre motor, mens mile (1,61 km) stadig bruges. 
I USA holder man fast i 'mærkelige' gamle enheder.
En gallon svarer til  3,78 liter i USA (Storbritannien: 4,55 l). En engelsk pint svarer til 0,57 liter. En ounce er ca. 28 gram. 

I de eksakte videnskaber anvendes det internationale metriske system (SI), der foreskriver fx 1,5 l, 4,65 mm og 56 000 km/h (i dansk- bemærk afstand mellem tal og enhed og decimalkomma). I engelsk erstattes komma af punktum, og der er ikke mellemrum: 5l, 4.65mm, 56 000km/h. Ved store tal anbefales som vist afstand frem for tegn mellem tusindgrupper.

SI-enheder og deres symboler er de samme i alle sprog: m, g, kg (ingen punktummer, ental og flertal det samme, oftest små bogstaver, men bemærk forskellen i fx: mW (milliwatt), MW (megawatt). Sammenlign dette med navnene for SI-enhederne - de behandles som almindelige ord, one metre, two metres (meter/meters i Am Eng, 'en meter, to meter' på dansk.
Undgå at forkorte navnene, skriv seconds/sekunder eller symbolet s, men ikke sec./sek. med punktum.

Se i øvrigt  http://lamar.colostate.edu/~hillger/common.html eller /faq.html

navneord, se distributivt flertal og kollektiver.

nogen eller nogle (ubestemte stedord)
'nogen' bruges ved person: 'Er her nogen?' Svarer til engelsk any.
'nogle' (foran substantiv): 'Vi havde nogle problemer med computeren'. Svarer til engelsk some.

personnavne (pigenavne, drengenavne)
at opleve Canadas kvindehockeyhold spille (som ved vinter-OL i Sotchi) byder på mange eksempler på anderledes navngivningstraditioner i engelsktalende kulturer. Når man har hørt om en norsk gut ved navn Inge, kender man til dette.
Navne som også bruges til piger, omfatter: Aubrey, Alex, Charley, Chris(sie), Kim, Bryan, Jackie, Hadley, Kristin, Robin/Robyn.
Desuden har visse navne afvigende stavemåder eftet køn (damerne først): Frances/Francis, Dominique/Dominic, Vivianne/Vivian.
Der er også tradition for at bruge familiære navne, diminutiver, undtagen i de mest formelle sammenhænge: Alexandra/Alexander (Alex) Andreas/Andrew (Andy), Elizabeth (Beth, Betsy, englænderne kalder endog E. d. 1. Queen Bess), James (Jim(my), Jamie), John (Jack), Robert (Rob, Bob), Ofte bruges en forkortet form, som fx Kev for Kevin.

progressivt aspekt
(Look, it is snowing outside!)
en verbalform der dannes ved kombination af be + -ing. Den kan i visse sammenhænge bruges til at markere en betydningsforskel fra simpel form (It snows in Denmark). Danskere bruger generelt progressivt aspekt for ofte fordi de ikke er klar over denne forskel. Dansk markerer nemlig ikke kontrasten mellem forløb og tilstand.
I eksemplet We are/were talking angiver progressiven at aktivitet har et forløb, er udstrakt i tid og uafsluttet. I kontrast til dette angiver simpel tid en tilstand, en tilknytning til et bestemt tidspunkt, eller et afsluttet forløb. Det beskriver også en vane eller noget der gentager sig (He smokes; The sun rises in the east).
I en gammel Storm P.-flue udnyttes det faktum at dansk bruger samme form til to betydninger: Cafegæst 1: "Spiller De golf?" Cafegæst 2: "Næh - det er kartoflerne, der er for varme!"

Brug af progressivt aspekt + always angiver engagement, evt. irritation: They are always chatting over the phone. Sammenlign  med det mere neutralt konstaterende: They often chat over the phone

En tilsvarende kontrast mellem noget der har udstrækning i tid: He was driving the car when another car hit…i modsætning til simpel angivelse af et tidspunkt.: He drove the car when the accident happened.

Progressiven angiver også et uafsluttet forløb i modsætning til et afsluttet forløb: He was sleeping (when we came) vs He slept (but now he is awake).

pronominer, possessive (ejestedord)
engelsk har obligatorisk possessivt pronomen i forbindelse med subjektets legemsdele og personlige ejendele; his hands in his pockets, the wound in his neck, mens dansk ofte har bestemt form ’med hånden i lommen'; 'såret på halsen’ osv.
Men engelsk brug af ejestedord går videre, og kan med fordel udnyttes til at klargøre referencen. Danskeren skriver: The interest in pediatrics was present already prior to my registration as a medical student, men ville hjælpe forståelsen ved at skrive: My interest...
Eller til at lette forståelsen af hvad der vedrører egen forskning i modsætning til andres. I stedet for The proposed treatment involves three daily.... Bedre: Our treatment proposal involves...

pronominer, personlige (personlige stedord)
bemærk at they bruges, også i skriftsproget,  for at undgå det undertiden klodsede og overkorrekte he/she osv.: A thesis is a long piece of writing completed by a student as part of a university degree, based on their own research; Has anyone ever fallen to their death from a theatre balcony? (Bemærk at ubestemte stedord med -one og -body altid forbindes med verbum i ental: Everyone needs to do their best. Has anybody seen her?)

pronominer, henførende, se who/whom

præmodifikation (foranstilling)
i engelsk er præmodifikation af substantiver langt mere udbredt end i dansk: The Copenhagen summit, the 1975 Helsinki accord, a recent Wall Street Journal article. På dansk kunne det i stedet hedde: Topmødet i København, Helsinki-aftalerne af 1975 og En artikel der for nylig stod i Wall Street Journal. I alle disse tilfælde har dansk efterstilling (beskrivelsen postmodificerer substantivet).

præpositioner, se forholdsord

sammensatte ord, se et eller flere ord

-s-, se fuge-s

semikolon, se tegnsætning

sin eller hans?
Når pronominet (stedordet) henviser til sætningens subjekt (og dette er i 3. person ental), bruges 'sin/sit' som i: 'Ellen købte sin frakke i Salling.' Hvis der modsat henvises til en anden end sætningssubjektet, har vi: 'Ellen købte hendes frakke i Salling.' Her er frakken er altså ikke til Ellen selv. 
Problemet kan føre til morsomme fejl som fx: 'På grund af sin påvirkede tilstand kunne politiet ikke straks afhøre ham.' Det korrekte er 'hans påvirkede tilstand'. 
I radioen kunne man en søndag formiddag høre om Jens Jørgen Thorsen at han 'malede Jesus med sit erigerede lem.' - det kan ikke afvises, men ståpikken sad vistnok på sidstnævnte.
Også når subjektet ikke er en person, er det mest korrekt at bruge ’sin': 'Bogen står ikke på sin plads.'
Når subjektet er i flertal, bruges ’deres’: 'Dine ord var helt på deres plads.'
Se også de/dem, han/ham osv.osv.

stavefejl og forvekslelige ord

ENGELSK
address, dansk 'adresse'

advice/advise
advice er et substantiv: Listen to my advice!
advise er et verbum: I advise you to do it.

beside/besides
Beside er en præposition. Betydningen er next to (I sat beside my brother) eller irrelevant (That's beside the point).
Besides kan være både en præposition og et adverbium. Som præposition har det betydningen 'udover', o.lign.: Besides his job, he had few interests. Som adverbium står det som en kommentar til hele sætningen: It's late. Besides, I need to work. Her er betydningen 'desuden'.

-ic eller -ical
En række adjektiver har to former, der ofte, men ikke altid, har samme betydning. I nogle tilfælde findes kun en korrekt form. Der kan være vaklen mellem formerne, så følg disse råd hvis du er i tvivl:
aesthetic (kun én form)
analytic/-al
anthropological (én form)
catastrophic (én form)
classic/-al (forskellig betydning): a classic example (mistake osv.) /classical music (languages, cultures osv.)
ecological (én form)
economic/economical (forsk. betydning): economic reform/economical housekeeping
electronic (én form)
epidemiological (én form)
ergonomic (én form)
ethic/ethical forsk. betydning), se en god ordbog, også for ethic/ethics
ethnographic (én form)
geometric/-al (sjældnere)
graphic/-al (kun graphic i særlig betydning: In the most graphic detail (ngt. ubehageligt))
historic/-al (forsk. betydn.): a historic day/historical research
numerical/numeric (sjældnere)
pedagogic/-al (sjældnere)
problematic/-al (sjældnere)
strategic/-al (sjældnere)
syntactic (én form)
systematic (én form)
thematic (én form)
I alle tilfælde ender adverbiet på –ally: An ergonomically designed gun.

-is- eller -iz-
en række engelske ord har to varianter, fx organisation/organization og prioritise/prioritize. Forenklet sagt er formerne med z den amerikanske stavemåde, og tilsvarende bruges s i britisk og andre former for engelsk verden over, og denne tommelfingerregel fører til færrest fejl. Men det kan være korrekt at stave med -iz- i britisk engelsk (BrE) - Oxford University Press gør det. Ligeledes er det ikke altid korrekt at bruge formen med -iz- i amerikansk (AmE).
Stavning af udsagnsord med -ize og -ise er således lige korrekte i BrE for ord med græsk oprindelse og hvor endelsen udtrykker en proces som i dansk betegnes med '-isere' (organisere, privatisere), fx automatize/automatise. Det er ukorrekt i AmE at stave med z i navneord der har udsagnsord med s i stammen (advertise/advertisement, televise/television). I disse udsagsord er -ise/-ize ikke en afledningsendelse (suffiks). Bemærk dog AmE: analyze.

defence/defense (BrE/AmE)
nogle navneord afviger i stavemåde som vist. Også licence/-se, offence/-se, pretence/-se.

lose/loose
lose er et verbum: Don't lose your temper now!
loose er et adjektiv: I've got a loose tooth. (2 x 2 o'er).
Bemærk at udtalen er forskellig - lose har stemt s, med forlænget o-lyd, mens loose er ustemt, med kortere o.

practice/practise
practice er et navneord: It's common practice
practise er et udsagnsord: He practises law
(bemærk: i AmE er practice den dominerede stavemåde i begge tilfælde)

programme/program
I BrE skelnes mellem (computer) program og andre typer: (university) programme. AmE skelner ikke: program(s).

resource, dansk: ressource ell. resurse

scepticism (BrE); skepticism (AmE)

until, formerne till, til, 'til bør undgås i formel skriftlig stil 

DANSK
fås eller fåes? 'Det fås ikke bedre; Det er noget der dur; Kødet optøs; Det kan ikke nås; Modellen fornys hvert år' - i alle sætninger optræder udsagnsord hvis grundform har trykstærk vokal. Nogle af dem kan tilføjes ’e’ før ’s’ og ’r’ - ’duer’ og ’fornyes’ er også korrekt, men det gælder ikke for de andre udsagnsord. I stedet for en lang forklaring fås her et kort råd: skriv altid den korte form uden ’e’, altså som eksemplerne viser.

stedord, se pronominer

stort eller lille begyndelsesbogstav
I begge sprog skrives fællesnavne (appellativer) med lille begyndelsesbogstav og egennavne (proprier) med stort begyndelsesbogstav. Fællesnavne beskriver hvad noget er, mens egennavne siger hvad noget hedder, fx 'Budolfi Kirke ligger i Aalborg Stift (egennavne). Det er stiftets hovedkirke (fællesnavne).' Sammenlign også 'De danske jenser' (=soldater) og 'Drengen hedder Jens'.
I dansk skrives navneord og tillægsord således ikke med stort, heller ikke hvor de fungerer som synonymer for egennavne; her to forkerte eksempler: 'Nu rejser Danskerne sig'; 'I det Nordjyske byder vi alle velkommen'.

I engelsk, derimod, skrives  betegnelser for nationalitet, religion og ideologi samt titler med stort: Is it true that most Chinese speak Mandarin?; The Pope is a Catholic, isn't he?; They say she was a Marxist. Bemærk at der skelnes mellem titler og stillingsbetegnelser, således: Mr Paul Potts; Dr Møller; Madam Speaker; Professor Atkinson; Yesterday, President Bush resigned, og her som stillingsbetegnelse: I met my doctor the other day;  The American president resigned yesterday; Atkinson is a professor of English; Who is (the) prime minister today?
I amerikansk engelsk sættes punktum efter forkortede titler:  Mr. /Mrs., Ms.  Det sidste svarer til dansk ’fr.’ der bruges når civilstand er irrelevant.

Verdenshjørnerne kan skabe tvivl fordi de både kan være en del af et egennavn og et tillægsord der angiver en retning. Brug eksemplerne som ledesnor. Med stort som del af egennavn eller som angivelse af bestemt område: Northern Ireland, New South Wales, the Far East, the West Country, Unemployment in North Jutland is rising, Charlie Chaplin came from the East End. Som retning eller svagere defineret område: The sun rises in the east; The southern part of Iraq was highly unsafe; Africa smiles for the west's camera.
For planeternes navne er stavningen vekslende, fx anbefaler avisen The Guardian: Earth - in an astronomical or science fiction context; but moon, sun.
Den bestemte artikel i engelsk, the, hører som regel ikke med til navnet på avisen, tidsskriftet, fartøjet, vandløbet osv. og staves derfor med lille: the Sun; the New Statesman; the Eagle; the Thames. Der er vaklen på dette område, fx ses både The Beatles og the Beatles. Bemærk dog at der i dansk er tradition for at betragte artiklen som en del af navnet: 'Han hader The Beatles; Amerikanerne satte The Eagle på månen.' 

Kunstprodukters betydende ord staves med stort: The Lord of the Rings; The Matrix, The Waste Land, The Cosby Show.

Navne på sygdomme staves med små bogstaver, både på engelskog dansk: influenza, (the) flu, (the) plague/pest, asthma/astma osv. Bemærk stort bogstav i engelsk hvis egennavn indgår: Ebola fever, Down's syndrome 

Almindelige 'danske' fejl med store bogstaver:
– pronominer (stedord). Kun 'I, De, Dem' og 'Deres' har stort begyndelsesbogstav - fordi de kan forveksles med 'i, de, dem' og 'deres'. Man skriver således 'jer/jeres' med lille.
– valutaer. Engelsk: (pound) sterling, dollars, euros, kroner, og tilsvarende på dansk: '(engelske) pund, dollar(s), euro' og 'kroner'. Se også under valutasymboler.
– titler. Skriv med lille: 'hr. Jensen, fru Larsen, professor Lund, cand.scient. Henning Hansen, direktør Andersen'; ja selv 'dronning Margrethe' kan skrives med lille. 

substantiver, se navneord

talord
dansk
en grov tommelfingerregel siger at cifre til og med ti skrives med bogstaver, fra 11 opefter med tal, men meget afhænger af sammenhængen. Hvis de staves, skrives tal under hundrede i et ord, over hundrede deles de: 'femogfirs; to hundrede og toogtyve'. Tal og brøker skilles: 'to en halv, tre fjerdedele'.
Sammensætninger med tal skrives med bindestreg: 'En 15-årig dreng.' Afledninger med tal skrives med apostrof: '20’erne'.
Brøker og blandede tal følges af entalsform; decimaltal følges af flertalsform: '1½ time', men '1,5 timer'.

engelsk
Generelt staves tal under 12. Stav altid hvis talordet er det første i sætningen, for at undgå forveksling med nummering af afsnit o.lign.
Bemærk: the twenties eller the 20s (uden apostrof).
I modsætning til dansk følges brøker og decimaltal af flertalsform af substantivet : 1½ months, 2.3 years
Brøker følges normalt af entalsform af verbet: Three fourths was reinvested; 2.5 litres is a huge engine.
Bemærk at efter procentangivelser, brøker og andele følger verbets tal den del af grundleddet der står tættest på verbet: Fifteen per cent of voters decide at the last moment, men:
Only 20 per cent of the population supports the idea.
Inddel i tusinder med komma: US$150,000 (ingen mellemrum ved forkortelser) og angiv decimaler med punktum: 2.5 litres.

Ved angivelse af alder og lignende bruges bindestreg ved foranstilling (præmodifikation). Forskellene i forhold til efterstilling (postmodifikation) er små, så pas på med bindestreg og ental/flertal:
a 25-year-old man = a man of 25 years (of age)
an 18-month period = a period of 18 months
five 11-mm diameter screws = five screws with a diameter of 11 mm
a 180-minute basal period = a basal period of 180 minutes

Se måleenheder

tankestreg, se tegnsætning, dansk

tegnsætning

ENGELSK

anførseltegn – bruges normalt ikke til angivelse af titler o.l.; i stedet anvendes kursivering. Replikangivelse svarer til dansk brug. Vedr. denne og anden (mis)brug af anførselstegnet, se under dansk 

apostrof – angiver ejefald (genitiv); der tilføjes 's: the girl’s father (pigens), the children's father. Det samme gælder i almindelighed for proprier (egennavne): Mr Davies's car, Max's girl, men undtagelser ses især ved klassiske navne (Socrates' last words, men også Wilms' tumor). Udtalen er vekslende. Hvor ordet ender på -s eller anden hvislelyd, tilføjes blot apostrof: the girls’ father (pigernes) (udtale: girls=girl’s=girls'). Se genitiv/of

bindestreg - den vigtigste forskel er at engelsk ikke bruger bindestreg til angivelse af udeladt orddel (som i 'produktions- og afsætningsteori'; 'søn- og mandage' osv.). Brug kun tegnet som erstatning for hele ord der indgår i en sammensætning: The crystal structure of the recognition domains of H- and M-ficolins shows a Ca2+ binding site in the vicinity of the ligand-binding site. Forskellen skyldes at sammensatte navneord (som fx produktionsteori og afsætningsteori) i dansk staves i et ord, mens engelsk overvejende adskiller ordene. Forkortelser, tal o.lign. følges heller ikke af bindestreg: The NATO summit; CO2 emissions, osv.

Bindestregen bruges i write-for-life letter, shoot-to-kill policy (i nogen tilfælde har dansk omvendt brug: ’væg til væg-tæppe, slå om-nederdel’, se RO 57.7). En vigtig forskel er at sammensatte substantiver (compounds)  i engelsk oftest er delt (hand bag, paper bag osv., mens bindestreg ses sjældnere, fx i cost-benefit analysis, eller efter forstavelser som pre-, anti-, co- osv.).   

Brug af bindestreg kan lette læsningen og forhindre mistolkninger 

Sammenlign:
HIV infected women – HIV-infected women
Diabetes induced illness – Diabetes-induced illness
No smoking areas were available – No-smoking areas were available
A black cab driver – A black-cab driver 

Selv om logikken ikke fejler noget, kan en bindestreg hjælpe: guitar-playing (man); decision-making (group); stress-reducing (measures); long-acting (drug); treatment-resistant (disease); stand-alone; high-risk; low-grade, up-titration; first-time osv.

(Der er trøst at hente i Oxford Guide to Plain English: "It is difficult to use hyphens consistently, and there is usually someone to disagree with your best effort.")

Se under talord.

kolon - bruges før en forklaring eller en liste; Five proteins were selected for verification due to their association with renal damage: fibrinogen, plasminogen, transthyretin,(...). Bemærk lille begyndelsesbogstav; kun med stort hvis det følgende har form af en sætning. I modsætning til dansk bruges normalt komma før anført tale; Similarly, another study participant said, "I trust a woman's intuition (...).
Se semikolon og kolon.

komma - det vigtigste råd er måske: Sæt aldrig komma foran 'that', eller mere præcist, aldrig på grund af 'that' (This is the house that Jack built). Grunden er at ledsætninger der indledes med dette ord, er nødvendige for at identificere det der står foran (se også eksemplet i l. 4 nedenfor). Da engelsk kommatering ikke bygger på grammatikken, sættes generelt færre kommaer end i dansk. Citatet her illustrerer principperne:

1 As a male midwife in a female dominated profession, Alan Jenkins
2 often gets a reaction from women and their families when he walks
3 through the door, but he finds it easy to develop a rapport. ”If
4 you have the skills and attributes that midwives need, it doesn’t
5 matter what your gender is and it’s usually pretty easy to con-
6 vince women of that,” explains Mr Jenkins, who works at Basildon and
7 Thurrock University Hospitals Trust.   

a) længere adverbialer (=biordsled) der indleder sætningen, afsluttes med komma (linje 1 og 4).
b) afsluttende adverbial indledes normalt ikke af komma (l. 2 før when...).
c) ledsætninger der er med til at identificere deres styrelse, indledes ikke med komma (l. 4 før that..., og l. 5 før what...).
d) komma kan sættes før and, or, but o.lign. (dvs. før koordinerede helsætninger), især hvis der er intonationsskifte (sammenlign l. 3 og 5 ). Se også nedenfor.
e) anført tale og dens anførende sætning adskilles af komma (l. 6).
f) ledsætninger med ekstra oplysninger om deres styrelse (sammenlign med c) indledes og afsluttes med komma (eller andet tegn) (l.6).                                  
                                                                                                                    
Derudover sættes der komma omkring adverbialer, der kommenterer hele sætningens indhold: It was, however, time to return. Interestingly, no one objected.

Mere om regel f): I teksten var Mr Jenkins allerede kendt af læseren, og oplysningen om arbejdstedet var derfor ikke identificerende, men blot yderligere information. Der sættes altså komma hvor en ledsætning giver ekstra/parentetiske oplysninger. Derfor viser komma en betydningsforskel i følgende to eksempler:
Danes don't like Americans, who are fat (dvs. alle amerikanere er tykke). Sammenlign: Danes don't like Americans who are fat (dvs. kun de amerikanere der er tykke).
We present all the data, which were obtained before 1 March 2008 (en ekstra oplysning om hvornår data er indhentet). Sammenlign: We present all data that were obtained before 1 March 2008 (oplysningen begrænser og definerer 'data' - det er underforstået at senere data er udeladt).
Se også apposition. 

Ved flere adjektiver (tillægsord) foran navneordet sættes kun komma hvis adjektiverne er sideordnede, dvs. at de har samme forhold til navneordet. Sammenlign eksemplerne: A randomised, double-blind, placebo-controlled trial og A stable coronary artery disease.
I det første tilfælde sættes komma fordi randomised, double-blind og placebo-controlled alle lægger sig til trial, mens der i det andet ikke sættes komma fordi stable lægger sig til coronary artery disease, og ikke direkte til disease, osv. 

Der sættes ofte komma foran koordinerede sætninger med but eller and, men det undlades oftest hvis det koordinerede led har underforstået subjekt (ligesom i dansk): She had planned to leave early but [she] decided to lengthen her stay.

semikolon og kolon – er begge mere udbredte på engelsk, men bruges ligesom i dansk til at markere en pause, hvor komma er for svagt. Oftest vil disse tegn forudsætte at hver del kan fungere som en selvstændig sætning. Semikolon kan bruges i kontrast til komma, og kolon i kontrast til semikolon, når pauser af forskellig ’styrke’ markeres, som her: The other factor concerns the prematurity of any move towards standardization. Before we can think of standardizing, we must first be sure what the facts are: how many terms exist, referring to a particular state of affairs; whether their definitions are in fact identical; whether they operate at the same stylistic level; and so on.

tankestreg - Bruges især i uformelt skriftsprog, ofte som erstatning for semikolon, kolon eller parentes. Se under dansk hvordan man får tegnet på 'papiret'.

DANSK

anførselstegn – bruges i hovedsagen ved gengivelse af direkte tale og ved angivelse af titler.
Kan også anvendes til at angive forfatterens distance til ordet eller vendingen, fx i ironisk eller anden ikkebogstavelig betydning. Det er fint at skrive 'Han har "studeret" i ti år nu - hvis man dermed mener at indsatsen har været ringe. Men der er ofte tvivl om meningen med anførselstegn, som fx når en arrangør skriver: 'Der har været lidt problemer med "tilmeldingen, men nu skulle det være på plads'. Mener man at der var problemer med internetadressen, svigtende interesse, eller noget helt tredje...?
Skriver man: I went to "high school' for three years, kan man så tvivl om skolens lødighed. Det anbefales i stedet at skrive fx ...the Danish equivalent of high school..., eller udelad blot tegnene. En poster har titlen: Does a treatment "package" prevent constipation in neuro-intensive patients? - udelad også her, da package er en klar betegnelse for en behandling bestående af flere elementer. Anførselstegnene skyldes vist nok at ordet er brugt i overført betydning, men det sker hele tiden uden den slags forbehold.

apostrof – bruges mellem en forkortelse uden punktum og dens endelse: pc’en, USA’s samt mellem taltegn og endelser:  40’erne, 60’er-rock´, se RO 6.
Brug kun apostrof i forbindelse med genitiv når ordet ender på hvisle-lyd: hus’, Anders’ , Marx’, Bitch', se RO 21.

bindestreg – bruges ved sammensætninger med forkortelser, tal og symboler: NATO-møde, 1950-design, %-tegn, snabel-a osv. Desuden i en række andre tilfælde som fx: væg til væg-tæppe (eller væg-til væg-tæppe) og Jeg bryder mig ikke om hans kom bare an-attityde (eller ... hans kom-bare-an-attityde), Morsø-Salling, walkie-talkie, Aalborg-Århus retur. Når bindestregen bruges i stedet for fælles orddel forudsættes helt parallelle konstruktioner, fx uddannelses- og forskningsprojekter.
Der kan også sættes bindestreg hvis det gør læsningen lettere: weblæser - web-læser, møllenaboer - mølle-naboer, kullicenser - kul-licenser.
På tastaturet har bindestreg og tankestreg samme tast – pas på at der ikke automatisk ændres til den længere tankestreg. Bemærk at der ingen mellemrum er omkring bindestregen.
 
komma - dansk kommatering bygger på grammatiske principper, dvs. pausekommaet er gledet ud af de officielle regler. Der gælder nu kun ét system, men der er valgfrihed mht. at sætte komma foran ledsætning (også kaldet bisætning). Sprognævnet anbefaler at man udelader komma foran ledsætning, og jeg følger anbefalingen på denne hjemmeside.

Hvis man er fortrolig med at finde grundled og udsagnsled (kryds og bolle) på gammeldags vis, er den eneste ændring at komma nu kan udelades foran ledsætning:
Man siger at det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt (I stedet for: Man siger, at det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt.)

Bemærk at komma er obligatorisk når ledsætning kommer før hovedsætning:
Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr, siger man.
 
Sammenfatning
Der sættes komma:
1) Ved opremsning: Han købte sild, ost og mælk
2) Ved tilføjelser: I julen rejser vi væk, fx til Rom
3) Mellem helsætninger: Manden ville til Mallorca, og konen ville til Gran Canaria.
4) Efter ledsætninger (bisætninger): Når bølgerne går højt, søger bådene i havn.
5) Foran parentetiske ledsætninger (bisætninger): Der står Peter Lund, der er overlæge i Horsens.
6) Ved apposition (navnetillæg): Den største danske å, Gudenåen, løber …
7) Foran 'men'.
 
Om kommatering i forbindelse med 'og':
der sættes komma mellem helsætninger forbundet med 'og' (og andre bindeord som fx eller, men, for, thi, så)
- Vinden peb, og tordenen rullede (RO  51.1)
- Vi kom i går, så vi rejser i morgen.
Der sættes ikke komma når 'og' forbinder til noget der ikke er på sætningsform (oftest mangler grundleddet)
- Lyset blev svagere og gik til sidst helt ud.
Se RO 46.

Ved flere adjektiver foran navneordet sættes kun komma hvis adjektiverne er sideordnede i forhold til navneordet: Sammenlign 'En udrangeret, udtjent printer' (=en printer der er udrangeret og udtjent), men 'En skøn gammel dame' (=en gammel dame der er skøn). Se i øvrigt om komma under engelsk tegnsætning. 

Almindelige fejl i kommatering:
Hvor mange af kommaerne skal væk?: "For at opnå en konstruktiv og frugtbar dialog om fremtiden, er det nødvendigt, at arbejde struktureret, og med det nødvendige overblik."
Svar: Alle (også efter traditionel kommatering): 1) adverbialleddet (før 1. komma) er ikke på sætningsform. 2) 'at arbejde' er en navnemåde, som ikke kan være udsagnsled. 3) sæt kun komma foran 'og' hvis det kunne erstattes af punktum. I alle tre tilfælde skyldes fejlen sikkert at man antager at der er tale om sætninger, men her er kun én helsætning, ingen ledsætninger.

Mange sætter også - fejlagtigt – komma efter led der ikke har sætningsform: "Efter en lang og træls vinter, trænger vi til noget sol." Eller "Med vores viden om udfordringerne ved elektronisk kommunikation, kan vi hjælpe med at forbedre læsbarheden i hjemmesidetekster." Altså væk med kommaerne.

punktum - linjeskift i overskrifter, adresser o.lign. erstatter punktum.

tankestreg –  bruges, især i uformelt skriftsprog, som erstatning for komma, semikolon, kolon eller parentes: Vi kom i går – i morgen tager vi med Ebeltoft-Odden-færgen hjem.
Bemærk at tankestregen er længere end bindestregen og er omgivet af mellemrum. I mit Word-program fremkommer den ved at taste: mellemrum-bindestreg-bindestreg-mellemrum.
I dansk akademisk bruges bindestregen oftes i todelte titler: Patienters oplevelse af kvalitet i akutmodtagelsen – en spørgeskemaundersøgelse. I engelsk erstattes den bedst med kolon: Patient-experienced quality in emergency departments: a questionnaire survey.

Fremhævelser med kursiv, understregning, anførselstegn, fed skrift osv. forstyrrer ofte forståelsen frem for at hjælpe den. Men af og til er de nyttige: Dir. Jensen fra firmaet Jensen og Olsen var ikke helt tilfreds med skiltemalerens arbejde og meddelte: ”Der skal være større afstand mellem Jensen og og og og og Olsen”. Det havde nok været mere hjælpsomt at skrive: ”Der skal være større afstand mellem Jensen og 'og' og 'og' og Olsen.” Men som altid er der alternative løsninger: ”Der skal være større afstand mellem navnene og og’erne.” (Efter H. Arndt: Sproget. Hverdagens mirakel)

Se også apposition. 

tillægsord eller biord, se -ly eller ej, t-problemer i dansk

tingest, dingenot, dippedut på engelsk
hvad skal man kalde det der man ikke kender navnet på - eller ikke vil benævne? Her er nogle forslag, med de mest formelle først: device; gadget; widget (lille og smart indretning); contraption; gizmo/gismo; whatsit; thingy; whatchammacallit

t-problemer i dansk
har flere aspekter:
1) Ved intetkønsendelse af adjektiver (gul/gult).
2) Ved adverbiumsendelse (enorm(t) godt)
3) Ved perfektum participium af verber (pudset/pudsede).
 

1) Adjektiver: Der skal være -t på 'Et tidløst design', for design er et t-ord (intetkøn). Dette gælder også ved prædikativ position: 'Designet er tidløst.' Ved adjektiver på -sk gør man ingen fejl ved at udelade -t da kun få ord (især enstavelses) tillader -t ved intetkøn: 'Et barsk(t) angreb', mens nationalitetsbetegnelser og flerstavelsesord ikke kan have -t: 'Et svensk flag, Et bestialsk angreb'.
2) Adverbier. Først en sammenfatning om adverbielt -t:  altid ved måde; valgfrit ved grad, uegentlig betydning, tids- og nogle stedsadverbier samt ved betydningsadskillende -t; aldrig ved de ægte. Man begår altså sjældent fejl ved at tilføje t.
I eksemplerne 'Han smilede venligt' og 'Et forunderligt tidløst design' skal der -t på adverbiet (venligt, forunderligt), fordi det betegner en måde. T-problemer med adverbier opdeles i fire grupper:
Altid -t når a. betegner en måde; Han opførte sig forfærdeligt.
Valgfrit -t: a) om grad: ikke særlig(t) langt; b) med uegentlig betydning: forfærdelig(t) lang tid; c) om tid: tjener 120.000 kr. årlig(t); d) stedsadverbier og enkelte andre der ender på -ig og -lig: 'Huset er malet indvendig(t)', 'Personlig(t) er jeg i tvivl'; e) adverbier dannet af adjektiver på -vis: 'Vi var delvis(t) enige.'
Kun -t i visse betydninger; antagelig(t), endelig(t), egentlig(t), knap(t) osv. Sammenlign fx: 'Hun klarede prøven antageligt' (=med acceptabelt resultat), men 'Hun klarer antagelig (=sandsynligvis) ikke prøven.'
Aldrig -t: Ved de ægte adverbier; 20 ord som temmelig, navnlig, faktisk, der ikke bruges som adjektiver.
3) Ved perfektum participium (kort tillægsform) af verber kan der være tvivl om der bør bruges ental eller flertalsform: Der er ikke tvivl ved fx 'Butikken er lukket', men ved flertal kan det i moderne dansk hedde både 'Butikkerne er lukket/lukkede', 'Bilerne var lejet/lejede', 'Dækkene er slidt/slidte', men de sidste former er nok mindre almindelige, og bruges fortrinsvis når man tænker på tilstanden frem for resultatet. For det sidste eksempels vedkommende kunne man således sige at de er 'slidte' når man overvejer om de skal skiftes (fx 'Dækkene er så slidte at de må skiftes.'), men 'slidt' når man besigtiger dem efter en lang tur (fx 'Efter alle vores udflugter var dækkene godt slidt').

tryk, se et eller flere ord

udtale, engelsk
antepenult - betyder 'før den næstsidste', dvs. tredjesidst. En regel med dette navn tilsiger at 'akademiske' ord fra latin og græsk har tryk på denne stavelse, som i biOLogy, geOGraphy osv., og mindre kendt, også i ord  som aNAtomy, koLESTerol, moLEcular, specTROscopy, anTIthesis og inEVitable. Når der tilføjes endelser, følger trykket med: antiTHEtical, inevitaBIlity

Herunder er nævnt hyppige fejludtaler og svære ord:
-ae - i formulae, sequelae osv. Udtalen er vekslende, ofte med langt i. Flertalsform for mange latinske ord

b er stumt
- efter m i: climb, bomb, limb, lamb, womb, thumb, crumb, numb, plumber
- før t i: debt, doubt, subtle

g
'Hårdt' g som i get og bag er den almindeligste udtale.
'Blødt' g som i gymnastics, ridge i ord hvor g følges af e, i, y (fortungevokaler). De er typisk længere ord af fransk/latinsk oprindelse: gerontology, generation, ginger, gesture, octogenerian, longevity, men ikke longitude.
G er stumt foran m og n i begyndelsen eller enden af ordet eller dets stamme:  gnat, gnash, gnome, sign, foreign/foreigner,phlegm /flem/,deign, reign 

iron - udtales som om der ikke var noget r - som 'I (am) on'
lettuce - udtales 'lettis'
preface - udtales 'prefis'
southern - ingen 'au'-vokal som i south - men som i 'supper'

th - udtales generelt som den der læspelyd der var svær at lære i skolen: Arthur, panther, aesthetic osv. Dog ikke i en række egennavne, fx Thames, Thomas og Thom (Anthony har begge udtaler). Heller ikke i thyme (... parsley, sage, rosemary and thyme, synger Simon & Garfunkel). 
Der skelnes mellem ustemt og stemt læspelyd i henholdvis north/south og northern/southern, og følgende par af navneord og udsagnsord: breatth/breathe, mouth/mouthe, smooth/smoothe, tooth, toothe. Bemærk samme mønster i youth/youths, sooth/soothe.

-ti- -alle ved hvordan t'et udtales i nation og action (sig 'sj' med trutmund), men samme regel gælder for -ti- i fx ratio, partial, initial, essential, martial (= marshall), Martian (der egt. betyder marsboer, men ofte betegner en krigerisk person, en mand, med andre ord (apropos Kvinder er fra Venus, mænd ...)

wa- har mange udtaler, som bekendt med kort o, fx i want, wash, Wallace, men overraskende også i wander (vandre), wad (et bundt), waffle, wasp og Swansea. To wonder, at undre sig - her udtales vokalen ikke o-agtigt - snarere som et a, ligesom i fx love, son (=sun) osv. (lyt på www.howjsay.com)                                                                                                                                                                 

wr - altid stumt w: write = rite, wrote = rote, wring = ring osv. 

udvidet tid, se progressivt aspekt

valutasymboler
når symboler indgår i beløbsangivelser skrives i engelsk fx: £ 100,000 were spent; The yearly budget is US $ 34,000,000. I tale nævnes tallet først, fx: "They spent one hundred British pounds".
Se stort eller lille begyndelsesbogstav

vary, se differ og vary

verber, se fremtid, førnutid, førdatid og hjælpeverber

what eller which
mange har lært at what bruges om et stort eller ubegrænset antal muligheder (What country does the president come from?), og det er korrekt. Men bemærk at which ikke blot bruges om to alternativer, men lidt bredere når der er tale om et begrænset antal. Se fx  I've got ham, cheese or tuna for your sandwiches. Which would you prefer? Which TV channel is the tennis on?

who eller whom
når stedordet henviser til en person tilføjes -m i to situationer. Det er som oftest, men ikke kun, i formelt skriftsprog.
- I forbindelse med forholdsord (præpositioner): For whom is this intended? To whom it concerns (fx i introduktionsskrivelse).
- Hvor stedordet ikke er ledsætningens grundled: He says that there are lot of people out there whom we can tax (McCain om Obama). The players whom they met in the final game seemed invincible; He has a girlfriend whom nobody has met (whom er overalt genstandsled). Bemærk at stedordet kan erstattes af that eller (mere uformelt) blot udelades.

 

Grammatiske betegnelser - på latin og dansk (evt. med engelsk term angivet i parentes)

Se evt. en alfabetisk ordnet liste her: http://sproget.dk/raad-og-regler/ordlister/sproglige-ordlister/grammatiske-betegnelser-pa-latin-og-dansk

Sætningsled
subjekt - grundled (Vi gav dem en vandkande i bryllupsgave)
verbal - udsagnsled (Vi gav dem en vandkande i bryllupsgave)
indirekte objekt - hensynsled (Vi gav dem en vandkande i bryllupsgave)
objekt - genstandsled (Vi gav dem en vandkande i bryllupsgave)
adverbial - biordsled (Vi gav dem en vandkande i bryllupsgave) - ofte et præpositionsled, som her

Ordklasser
substantiv (noun) - navneord (en/et foran)
verbum (verb) – udsagnsord (betegner handling eller tilstand)
proprium (proper noun) - egennavn (Helle, Aalborg)
adjektiv - tillægsord (en sjov historie)
adverbium (adverb) - biord (en sjovt fortalt historie)
præposition - forholdsord (i, ved, på)
artikel – kendeord (en/et)
pronomen (pronoun) - stedord (den, ham, hendes)
konjunktion - bindeord (og, men, da)

Tempi/tenses - tider

præsens/ (the present) - nutid (kører)
præteritum (the past/preterite) - (kørte)
futurum (the future) - fremtid ((vil/skal køre ell. kører)
perfektum (the present perfect) - førnutid (har/er kørt)
pluskvamperfektum (the pluperfect) - førdatid (havde/var kørt)

 

Bemærk også to former der ikke i sig selv er tider, men som indgår i andre konstruktioner :
perfektum participium (perfect participle) - kort tillægsform af verbet; fx ’kørt’ i 'de er kørt'
præsens participium (present participle) – lang tillægsform af verbet, fx ’de kommer kørende

 

Kasus - fald
nominativ - nævnefald  (jeg, vi)
akkusativ - genstandsfald (mig, os)
genitiv - ejefald (min, vores)

 

Modus - måde
imperativ - bydemåde (Læs på grammatikken)
indikativ - fremsættende måde (Han læser grammatik)
konjunktiv (subjunctive) - ønskemåde (Måtte hun blot bestå sin eksamen; Han længe leve!)

 

Andet

aktiv/passiv - handleform/lideform (Børnehaven lukker/Børnehaven lukkes, ell. bliver lukket)
finit - tidsbøjet form af udsagnsord (kører, kørte)
infinit (nonfinite) - ikketidbøjet form af udsagnsord (at køre, kørt, kørende)
infinitiv (infinitive) - navneform af udsagnsord (at køre)
pluralis (plural) - flertal
singularis (singular) - ental

 

sætningstyper - der skelnes mellem hovedsætninger  og ledsætninger (=bisætninger). De første danner grammatisk komplette ytringer der som regel giver mening uden videre. De er vist uden for parenteserne: Avisen bragte ingen nyheder (der var kontroversielle); Værelset (som lå på 1. sal,) var lyst og venligt. (At det var logisk,) indså de straks.
Ledsætninger er grammatisk komplette ytringer der ikke kan stå alene (...der var kontroversielle; ...som lå på 1. sal; At det var logisk...).
Man kan også kende hovedsætninger på at kun de tillader omvendt ordstilling, som i '...indså de straks'.

 

syntaks - sætningsopbygning: sætning - en komplet ytring med finit udsagnsled og grundled (dog også uden grundled i bydeform). 

 

ikonTEXT
  • v/Morten Berg
  • Provstejorden 22
  • 9000 Aalborg
  • Telefon 2990 5347
  • E-mail   text@ikontext.dk
Reklamebureau Ultimate Web